Et enigt byråd i Høje-Taastrup Kommune har besluttet at ansætte en sharia-ekspert til at rådgive medarbejderne i forbindelse med indsatsen mod tvangsægteskaber. Nogen vil mene, at dette er noget der ligner en officiel acc
ept af sharia-lovgivningen i Høje-Taastrup Kommune.
Kommunen har etableret et beredskab mod tvangsægteskaber, skilsmisseproblemer eller familiekonflikter bestående af 5 medarbejdere. Formålet med beredskabet er, at medarbejderne skal kunne rykke hurtigt ud til kriseramte familier og mægle. Beredskabet skal ligeledes være faglige støttepersoner for øvrige sagsbehandlere i kommunen og via opsøgende arbejde overfor skoler og institutioner oplyse om beredskabets arbejde.
Som en del af beredskabet har kommunen ansat en sharia-ekspert fra Københavns Universitet, som kan rådgive i sager, hvor sharia-loven spiller ind.
Ansættelsen af sharia-eksperten er sket uden opmærksomhed fra kommunens lokale medier. Selv om formålet lyder ædelt, har visse kritikere anført, at en ansættelse af en sharia-ekspert er det samme som en accept af sharia-lovgivningen, og at det er et samfundsmæssigt skråplan at bevæge sig ud på.
Det var derfor med spænding, at avisens udsendte drog helt til hovedstaden, hvor Politiken, Haber og habernet.dk havde inviteret til debatmøde mellem socialudvalgsformand Svend-Erik Hermansen (A), byrådsmedlem Lars Prier (O) og folketingsmedlem Naser Khader (B) om ansættelsen af en sharia-ekspert.
Enighed: Et godt initiativ
Men skuffende var det at opleve, at de tre debattører egentlig var ret enige om, at det var et godt integrationsskridt kommunen havde taget. For debattens skyld havde Naser Khader valgt at problematisere indsatsen. Men uanset hvordan sagen blev vendt og drejet, var uenigheden mere af intellektuel og overordnet karakter.
Prier: Viden giver større kompetence
Både Lars Prier og Svend-Erik Hermansen anførte, at formålet med ansættelsen var, at klæde medarbejderne så godt på som overhovedet muligt til at løse de konkrete problemer.
?Viden giver større kompetence?, som Lars Prier udtrykte det.
Hermansen: Vi viser respekt, men det er ikke et knæfald
Svend-Erik Hermansen udtalte: ?Ved at vide noget mere om bl.a. den muslimske sharia-lov viser vi også respekt overfor den del at dette samfunds mennesker, som har den baggrund. Det er altså ikke et knæfald for sharia-lovgivningen.?
Naser Khader anførte bl.a., at en dialog mellem f.eks. medarbejdere og ekspert altid foregår på nogens præmisser. Hvis denne dialog ender med at være en vejledning i fortolkning af sharia, så er det den forkerte tilgangsvinkel til de konkrete problemer, som medarbejderne skal løse.
Stor ros til byrådet for initiativet
Svend-Erik Hermansen og Lars Prier høstede på kommunens vegne stor anerkendelse og klapsalver bland publikum for initiativet.